#98 Derfor skal du fortælle alle, hvad du sælger. Alle!

Sælg for Helvede

05-11-2023 • 35 min

I denne episode får du 10 konkrete tips til at sælge mere. Denne gang har jeg ikke fokus på salgsteknik - udelukkende på at gøre dig mere synlig som sælger.

Teorien er tyvstjålet fra verdens bedste bilsælger, Joe Girard. Hans bog "How to Sell Anything to Anybody" er primitiv. Banal. Men også genial!

Girard er "bare" bilsælger. Han sælger Chevrolet. Men han gør det godt. Vildt godt. Årsag? Han fortæller alle at han sælger biler. Alle.

Det har jeg ladet mig inspirere af og derfor får du i denne episode mine 10 tips til at blive endnu mere synlig. Det er gratis, det tager ingen tid og det virker.

Her er overskrifterne:

  1. Spørg andre om deres job: Husk, det er ikke en forhørsrunde, men en ærlig interesse i at forstå, hvad de gør, og hvad der driver dem i deres arbejde. Folk har en sjette sans for, om du faktisk lytter eller bare venter på din tur til at snakke. Så lyt mere end du taler, og du vil opdage, at når det bliver din tur, er de mere åbne over for at høre om, hvad du tilbyder.

  2. Sælg udbytte, ikke produktet: Folk køber ikke en boremaskine, de køber et hul i væggen. Så lad være med at tale om dit produkt - tal om den værdi du leverer. Det kan være styrket økonomi, færre produktfejl eller højere kundetilfredshed. Det skal ikke være: 300 GHz processor, 3D overvågning med infrarødt lys eller teaktræ der er behandlet med voks.

  3. Tal om deres firma: Det her handler om at vise, at du tager deres forretning seriøst. Når du ved, hvordan deres firma fungerer, kan du måske se løsninger, de ikke selv har tænkt på. Det handler om at bygge bro mellem deres behov og dine ydelser.

  4. Hør hvordan de gør i dag: Det er vigtigt at forstå deres nuværende strategier, så du kan se, hvordan du passer ind. Det er ikke for at kopiere deres metoder, men for at tilbyde noget, der komplementerer og forbedrer det, de allerede gør.

  5. Nævn andre, der klarer sig godt: Alle kan lide en succes-historie. Det inspirerer og motiverer. Når du taler om andre virksomheders succeser, så gør det klart, at succes er mulig, og at du forstår, hvordan man opnår den.

  6. Tal om fremtiden: Når du snakker om fremtiden, åbner du op for håb og frustration. Måske du får information der gør dig relevant - især hvis en kunde er bange for fremtiden med svigtende omsætning eller øget konkurrence.

  7. Foreslå blødt en uformel snak: Hvis det er relevant og hvis det føles naturligt, så læg op til at "...vi kan tale videre en dag."

  8. Connect på LinkedIn: En super måde at holde dialogen åben på. Her kan du dele indhold, der viser, hvem du er professionelt og hvad du kan tilbyde af værdi.

  9. Send dem noget at tænke over: Når du sender en person noget materiale - det kan være noget du har skrevet, eller noget du har fundet, som du tror, de vil finde værdifuldt - så viser det, at du tager din forbindelse med dem seriøst. Du sælger ikke - du hjælper.

  10. Vær synlig overalt: At være synlig betyder ikke, at du skal spamme folk. Det betyder, at du er der, hvor folk kigger, når de har brug for hjælp. Det kan være online, til events, eller endda i lokale erhvervsgrupper. Det er her, folk vil huske dig, når de har brug for en ekspert.

Find bogen om Joe Girard her: https://amzn.eu/d/7d5DvKx

Você pode gostar

Os Sócios Podcast
Os Sócios Podcast
Grupo Primo
ECONOMISTA SINCERO
ECONOMISTA SINCERO
Charles Wicz
Stock Pickers
Stock Pickers
InfoMoney
Market Makers
Market Makers
Market Makers
Reprograme Seu Cérebro Cast
Reprograme Seu Cérebro Cast
André Buric, fundador do BrainPower | A sua Academia Cerebral e criador do Método Reprograme Seu Cérebro
MUNDO RICO
MUNDO RICO
Mundo Rico
Paulo Vieira
Paulo Vieira
Paulo Vieira